Go to Top

Profil

Om CHS Byggeservice – Tømrer i Nordjylland

CHS Byggeservice går ikke på kompromis med håndværket. Vi er kendt for kvalitet og service i topklasse, og det bestræber vi os på at leve op til – hver dag.

Fra småt til stort
Virksomheden blev etableret af Claus Høgh Sørensen i 2001, der tog de første opgaver ind på hjemmeadressen i Hornum.

Opgaverne blev flere, og da vi i 2006 overtog et mindre tømrer- og snedkerfirma i Flejsborg, måtte vi flytte til større lokaler.
Det er derfra, vi med vores dygtige medarbejdere servicerer vores kunder i dag.

”Det er vores klare målsætning at fastholde den kvalitet, som gennem årene har været kendetegnet for CHS Byggeservice.
Vi har derfor også vores eget maskinsnedkeri, som har været medvirkende til, at vi i dag er hustømrer i flere kirker”, siger indehaver Claus Høgh Sørensen.

Fortsat udvikling
Drivkraften bag CHS Byggeservices virke er stolthed over det udførte håndværk.

”Vi vil ikke gå på kompromis med vores håndværk. Vi kan lide det, vi gør, og vi er stolte af de opgaver, vi løser for vores kunder”, siger Claus Høgh Sørensen.

Viden om håndværket er essentielt, og det er en af vores mange styrker. Derfor stræber vi til stadighed efter at videreudvikle CHS Byggeservice til en spændende og ansvarsfuld virksomhed, der tiltrækker og udvikler de mest talentfulde, engagerede og ansvarsfulde medarbejdere.

Professionelt arbejde
CHS Byggeservice ønsker at være den samarbejdspartner, som seriøse bygherrer vælger til deres byggeprojekter.

Vi er kundefokuseret samtidigt med, at vi udfordrer det bestående og arbejder professionelt i alle henseender.

Medlem af Byg Garanti
CHS Byggeservice er naturligvis medlem af Dansk Byggeri og omfattet af Byg Garanti-ordningen, der sikrer private kunder i en femårig periode.

Ordningen er et økonomisk sikkerhedsnet for de private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med CHS Byggeservice.

Ordningen dækker med op til 100.000 kr. pr. byggesag.

CHS Byggeservice tilbyder alle private kunder Dansk Byggeris forbrugeraftale.